Turister koster omsætning for denne Brugsen
Fyldte parkeringspladser er højst sandsynligt årsagen til vigende omsætning for SuperBrugsen i Jelling.
- Vi tror, at nogle er begyndt at vælge Jelling fra, fordi de hele sommeren har oplevet, at vores parkeringspladser er fyldte, siger brugsuddeler Henrik Werge til avisen og fortsætter:
- På grund af de mange turister i byen, er det måske blevet lige så bøvlet at finde en p-plads her, og så kan de jo lige så godt køre til Vejle.
Sagen bliver nu taget op i kommunens tekniske udvalg, lover formand Peder Hummelmose (V).